Andelsmejeriet på Kværsgade 15 blev bygget omkring år 1900 og var i drift helt frem til 1963. Mejeriet leverede mælk og mejeriprodukter til lokalområdet, og andelsbevægelsen gjorde, at bønderne selv havde ejerskab over produktionen.
I 1963 blev mejeriet overtaget af Børge Lindberg, og senere blev bygningerne købt af ingeniør Ole Nygaard Andersen. Han oprettede en fabrik til fremstilling af landbrugsprodukter som foderstoffer og kornsorteringsanlæg. Fabrikken fik navnet “Kornteknik” og eksisterede i en årrække som en vigtig arbejdsplads i byen.
Senere købte Egon Petersen bygningerne og startede Dansk Autohjælp.